Data
For at sikre konsistens i det datagrundlag som FundCollect distribuerer fra, er der opsat en række standarder for indrapportering, ligesom FundCollect følger internationale standarder for beregning og opgørelse af nøgletal m.v.. Investeringsforeningerne har selv adgang til at verificere hovedparten af de data der ligger i FundCollects database, og kombineret med FundCollects egne kvalitetssikringsprocedurer, kan vi tilbyde markedets mest konsistente og opdaterede dataunivers.
FundCollect distribuerer data til hele den finansielle sektor samt medier med interesse for investeringsforeninger. Informationerne stilles til rådighed i flere formater, hvoraf XML er den mest anvendte, og distribueres på kontinuerlig basis eksempelvis via FTP.
Informationerne kan ligeledes hostes og vedligeholdes af FundCollect, som dermed overtager alle de administrative opgaver, der er forbundet med den løbende opdatering af datagrundlaget. Fordelen ved en hostet løsning er, at kunderne ikke skal opbygge og vedligeholde deres egen database, men kan trække på FundCollects systemer og kompetencer.
Listen med investeringsforeningsinformation, der kan distribueres via FundCollect, er omfattende. Nedenfor har vi listet nogle af de datapakker som FundCollect distribuerer:
- Daglige indreværdier (NAV’s), børsnoterede, unoterede og ekstramarked samt kurser på danske unoterede afdelinger
- Afledte daglige afkast og risikomæssige nøgletal
- Verificerede månedlige indreværdier (NAV’s), børsnoterede, unoterede og ekstramarked til brug for afkastberegninger
- Afledte månedlige afkast og risikomæssige nøgletal
- Stamdata for de enkelte investeringsforeningsprodukter
- Beholdningsinformation
- Aggregerede beholdningsinformationer