FundCollects kernekompetencer skal findes i vores evne til at være mere kundefokuseret end produktfokuseret. Selv de flotteste og mest omfattende produkter kan vise sig at være hæmmende for værdiskabelsen i en virksomheden, såfremt de ikke kan tilpasses brugernes behov.

 

I FundCollect tager vi altid udgangspunkt i kundens behov – men vi gør mere end det. Vi sikrer os, at vore kunder får en løsning, der lever op til danske branchestandarder, herunder bl.a. også juridiske og skattemæssige forhold. Og så sikrer vi, at vore kunder får en fremtidssikret løsning, hvor det er enkelt og let at tilføje nye datapunkter og nye funktionaliteter, i takt med at brugerne måtte efterspørge nye muligheder.

 

FundCollect henvender sig bl.a. til banker, forsikringsselskaber, pensionsselskaber og medier, og det er vores opfattelse de enkelte virksomheders behov adskiller sig meget fra hinanden. Derfor samarbejder vi altid med vores kunder om at sammensætte netop de datapakker og de beregningsværktøjer der passer til behovet.